Projects

 

Det kreative foto

Både i mappen: Langt ud på landet og i mappen: På ø - har jeg leget med lukketid og bevægelse af kameraet- inspireret af min gode ven fotograf Dott Ovesen, der kalder billeder skudt på denne måde for illugrafier.

 

Jeg er ret vild med den sanselighed, der er i billederne. De minder mig om de hastige synsindtryk, der bliver tilbage efter en tur langt ude i skoven eller som her, ved besøg på en ø.  Hukommelsen udvisker detaljer - men farver og  lys - den uhåndgribelige stemning bliver tilbage - og det synes jeg, fanges meget præcist og spændende i denne type fotografier.

 

Billederne er skudt ved meget store blændetal ofte over 20 og lukkeitd på fra 0.5 - 2 sek. Jeg har anvendt objektiver med brændvidde på 70-400 mm. Programvalg på manuel.

 

Under eksponeringen har jeg bevæget kameraet kontroleret enten horisontalt eller vertikalt. Kombinationen af lukketid og bevægelse af kameraet kræver øvelse, og resultaterne er ikke altid til at forudse - men de billeder jeg her har samlet er jeg blevet rigtig glade for.

 

 

 

Per Fløng Photography Ole Rømers Gade 6 8000 Aarhus C